I en tid hvor mange professioner oplever øgede krav om kontrol dokumentation evidens og kvalitetssikring mener vi der stadig er et stort behov for professionel dømmekraft. Bl.a. i politiets arbejde og i pædagogprofessionen skal der ofte handles her og nu og i disse situationer præget af handletvang spiller dømmekraften en væsentlig rolle. I et udviklingsarbejde mellem Nordjyllands Politi og Pædagoguddannelsen i Aalborg har vi både teoretisk og praktisk forsøgt at indkredse begrebet. Hvordan taler man om begrebet hvordan opleves begrebet af de studerende i de to professioner og kan vi kvalificere dømmekraften gennem uddannelse? Vil et øget fokus på og anerkendelse af den professionelle dømmekraft medvirke til en øget anerkendelse af de involverede professioner? Artiklerne kan have bred interesse i forhold til både undervisere og studerende i professioner hvor relationen er i centrum. Vi henvender os til både dem der arbejder i teori og i praksis og vi anser diskussionen om dømmekraft for at have vidtrækkende perspektiver. Det gælder både anerkendelse af de professionelle og det gælder en tro på at kvalificering af dømmekraft kan medvirke til at kvalificere de professionelle så man måske også undgår uheldige situationer konfrontationer og klagesager.