Du Herre Krist - et hanegal i en krisetid?

Du Herre Krist min frelser est blev skrevet for at imødegå angst og krisestemning i året 1588 da dommedagsprofeter forventede jordens undergang. En myndig digterpræst Hans Christensen Sthen mente ikke at døbte kristne skal fortvivle når de har Guds Søn som deres forbundsfælle. Han har jo lovet at være med os alle dage i både liv og død. Fuld af håb skrev præsten et bønskrift til Guds Søn og henholdt sig til Jesu egne bud om at hente saft og kraft i Ordet fra Gud i Guds Ord det rene og leve hver dag i samhørighed med Vorherre. Hele bønskriftet er en samtale mellem Herren Jesus Kristus og mig der beder. I slutverset smelter dette du og jeg sammen til et vi og her er bønskriftets pointe: Har vi hørt sammen med Kristus i dette liv ligesom grene der henter saft og kraft fra vintræet skal vi også høre sammen med Kristus i den himmelske salighed.I tidens løb har der været mange tolkninger af Du Herre Krist der ikke er en salme til brug i kirken men snarere en kristen vise ja hvorfor ikke en krisevise. De første til at gøre bønskriftet til kirkesalme var svenskerne der brugte den som julesalme. Først hundrede år senere blev bønskriftet indlemmet i en dansk kirkesalmebog. I året 1850 fik bønskriftet den korte form som vi kender fra Den danske Salmebog nr. 52 hvor den oprindelige friskhed desværre er gået tabt. Det kom til en langvarig strid om salmens form. I et par generationer brugtes i Danmark tre versioner. Dels den forkortede fra 1850 dels den oprindelige fra 1588 dels en af Grundtvigs gendigtninger fra 1853. I Norge levede den oprindelige tekst helt frem til 1985 hvor den veg pladsen for en nynorsk gendigtning. På Færøerne fik færingerne i 1939 og 1962 deres egne oversættelser og tillige en gammel færøsk melodi til korsang ved Olaj-festen. Fra islandske salmebøger fra 1619 og 1933 kendes to islandske gendigtninger. På Grønland synges en grønlandsk gendigtnng fra 1907. Via Sverige er der kommet en tysk oversættelse i 1681 og en fransk