Fra massiv omsorgsvigt i nord Grønland til Bondekone i Vendsyssel

Bogen har jeg skrevet da jeg gik ned psykisk og mistede alt. Mit plejebarns traumatisk liv udløst sådan en nedtur at jeg blev syg i mit sind. Min egen barndom og ungdoms traumer som var godt glemt og gemt godt begyndte at følge mig i mine drømme. Nogle gange kom der flashbacks ud af det blå luft. Jeg fik depression og til tider mani. Jeg kunne vælge at dø af sorgen over vores skæbne. Jeg prøvede at begå selvmord og døde og vendte tilbage til livet. Da jeg have fået overblik over min økonomisk situation havde jeg set skriften på væggen og valgte at søge ud mod naturen. Her ude ved kanten af samfund begynder min selv helbredelse ved at bo i mit telt med mine hunde og cykler ved den danske landskab. Jeg tog mig af min ødelagte sind og tog fat på mine dårligdomme en efter en. Jeg er evig taknemmelig over at jeg selv gik i gang med at få det bedre. Ingen tvivl om jeg har sen følge af mit barske liv. Jeg er på vej mod helbredelse uden hjælp fra det etablerede system. Da jeg prøvede at få hjælp gik det virkelig galt. Mit sind kom i spaltning at jeg stoppede med psykolog fordi jeg følte at hun tog notater af mit liv og vi kunne jo blive ved til min død. Herude har jeg fundet roen i mig selv igen. Jeg håber da at jeg en dag kan færdes blandt mange mennesker igen. I det jeg også er blevet lidt menneskesky.