København og Kilimanjaro - Enhed og splittelse i Katrine Marie Guldagers novellekrans

Seminar paper from the year 2007 in the subject Scandinavian Languages grade: 13 University of Hamburg language: Danish abstract: I det følgende skal Katrine Marie Guldagers to novellesamlinger København og Kilimanjaro analyseres under aspektet Enhed og splittelse. Begge bøger har en fragmentarisk struktur og kan indordnes til postmodernismen. Centralt for postmodernismen er at fokus ligger på individet og at jage en tabt mening og dyrke fravær melankoli og meningsløshed1 - i stedet skal individet gribe tilværelsens muligheder og spille de roller det vil og gøre hvad der passer det.2 Der er overvejende en labyrintisk struktur i postmoderne værker og så henviser de ofte til andre litterære værker. Også i København og Kilimanjaro skinner postmoderne elementer igennem. I København beskrives en storby. Byrummet har en stor betydning for postmodernismen. Individet fremstår anonymt i en stor samling af mennesker hvori det har mange men overfladiske bekendtskaber. Desuden kan byen ses fragmentarisk hvori individet har svært ved finde en fast plads. Novelleformen er ideel til at understrege det fragmentariske aspekt. I den følgende novellesamling Kilimanjaro bliver byrummet opsplittet og novellerne bliver sat i verdens rum. Det er som om novellerne flyver ud i alle himmelsretninger og samtidigt bliver det tilsyneladende endnu mere vanskeligt at holde dem samlet i en enhed.Begge bøger belyser og kritiserer indirekte vores moderne samfund og det overfladiske samvær. Desuden tematiseres skæbnen tilfældigheder og fællesskabet.Efter en kort introduktion til forfatteren Katrine Marie Guldager begynder analysen af novellesamlingerne i det næste kapitel hvor jeg først vil kommentere titlerne København og Kilimanjaro. Jeg vil sætte dem i relation til hinanden og perspektivere til begge samlinger som én komplet helhed. Bagefter skal København præsenteres og en udvalgt novelle og så Kilimanjaro samt titelnovellen. I det tredje kapite